Clematis ‘Snowdrift’
Vækstforhold:
Clematis er som udgangspunkt skovplanter, der ynder at have rødderne i dyb og kølig skygge i muldrig jord under store trækroners skygge – og den blomstrende top oppe i solen, efter at de har klatret hele vejen op gennem træets krone. Disse forhold kan man med fordel forsøge at genskabe, for at give planten de bedst mulige vilkår.
‘Snowdrift’ og andre armandii-typer er ikke fuldt hårdføre under danske forhold og bør derfor vokse på beskyttet plads, som fx drivhus, orangeri eller havestue.
Højde:
4-5 m, middelkraftigt til kraftigt voksende med lange skud, der snor sig om alt de kan nå. Bladene er store, aflange, stedsegrønne og blanke.
Blomstringstid:
Marts-maj, undertiden så tidligt som februar. Blomsterne er små til middelstore, stjerneformede og hvide med behagelig duft.
Anvendelse:
Egnet i drivhuse, orangerier og uopvarmede havestuer. Alternativt på meget beskyttet plads, som fx en sydvestvendt krog.
Beskæring:
Beskæringsgruppe 1. Ingen eller kun let beskæring, som bør udføres lige efter endt blomstring.













Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.